Om humanum HUSET
humanum HUSET er blevet skabt ud fra et ønske om et fællesskab med fokus på sundhed, undervisning og bevægelse.
humanum HUSET startede i juni 2023 og rummer et kontorfællesskab, en klinik og en undervisningssal.
humanum HUSET drives af Lars og Anne-Dorthe Nygaard Bertelsen.
Anne-Dorthe har sin daglige arbejdsplads i huset på kontoret og som underviser på humanum uddannelsen.
Om Anne-Dorthe
Fokus på krop, sind og sundhed har gennem min egen historie fyldt meget fra jeg var helt ung. Jeg har tidligt måtte erfare at ansvaret for mit velbefindende og for min krop ligger hos mig.
Et omsorgsfag var et valg med et ønske og en drøm om at hjælpe andre, der er i en situation, hvor de ikke er i stand til at klare ansvaret selv.
Jeg blev uddannet sygeplejerske i 1999. Jeg har haft mange gode år i forskellige specialer både som fastansat og som freelance sygeplejerske og med mange dejlige kollegaer gennem tiden.
Jeg startede mit firma ‘Sundhed for dig’ i 2008 og det har været et meget naturligt valg da min viden om kroppen og dens funktioner samt mine værdier om at tage ansvar for eget helbred er blevet levet ud her.
Jeg har gennem ‘Sundhed for dig’ drevet klinik og undervisningsvirksomhed. Fra 2025 er mit firma Sundhed for dig blevet til humanumhuset og det er herfra jeg fortsat vil uddanne sundhedsfaglige gennem humanum uddannelsen.
I 2020 købte jeg rettighederne til at uddanne andre sundhedsfaglige i den behandlingsform jeg selv har praktiseret siden 2008. Denne uddannelse hedder humanum uddannelsen og undervisningen foregår i humanum huset. Uddannelsen er en kombination af mesterlære i håndværket og behandlingsformen senetensbehandling, online undervisning og selvstudie.
Jeg brænder for at udbrede kendskabet og effekten af denne skånsomme behandlingsform. Jeg nyder at møde andre sundhedsfaglige, inspirere, dele viden og erfaring og give behandlingsformen videre samt at bidrage til et helhedsorienteret og praksisnært syn på krop, sind og sundhed.
Uddannelse og erfaring
Sygeplejerske fra 1999
Uddannet senetensbehandler fra Eilbygaard 2008
Yogauddannelse fra Dansk Yoga 2018
Åndedrætsterapeut uddannelse 2022
Arbejde som sygeplejerske på sygehus fra 1999-2006
Arbejde som timelønnet sygeplejerske på Mølholm Privathospital fra 2005-2020
Underviser på Eilbygaard fra 2009-2015, uddannelsesleder samme sted fra 2013-2015
Undervisningsjobs på efterskoler og højskole
Undervisningsjob på Horsens Sygeplejeskole som en del af valgfaget integreret sygepleje
Undervisningsjob i anatomi og fysiologi via DOF
Egne kurser i anatomi til yogalærere
